feb 09

Sådan fjernes graffiti fra din facade

graffiti-fjern

Er du så uheldig, at der er blevet malet med graffiti på din facade, er der heldigvis mulighed for at rense det af igen. Det er dog desværre ikke lige til at rense væk med et skuresvamp og knofedt. Der skal lidt mere arbejde til, for at komme helt af med det. Man kan enten vælge selv at rense graffitien af, eller man kan bestille fagfolk til opgaven. Da det er skrappe midler, som skal benyttes, kan det være rart at sætte professionelle til at fjerne det, så er man også sikker på et flot resultat.

Hvordan fjernes graffitien?

Når graffiti skal fjernes, skal det berørte område først sprøjterenses med varmt vand, for at blødgøre graffitien og den overflade, som den er malet på. Derefter påføres kemikalier, som vil opløse graffitien. Når kemikalierne har virket, sprøjtes der igen med varmt vand for at fjerne det opløste. Hvis der herefter fortsat skulle sidde rester af graffiti på muren, kan der påføres endnu stærkere kemikalier, og der sluttes af med en endelig spuling af muren. Herefter skulle der ikke være mere graffiti at se, og muren er pæn som før.

Fagfolk til opgaven

Som altid når man skal hyre fagfolk, er det en god idé at indhente tilbud fra flere udbydere. Så får du konkrete priser at forholde dig til, samtidig med, at du kan mærke efter, hvilket firma du ønsker til at klare din opgave med af fjerne graffitien fra din facade. De fleste virksomheder tilbyder at give gratis og uforpligtende tilbud, så benyt dig af muligheden. Tjek også gerne anmeldelser af den eller de virksomheder, som du overvejer ar benytte. Derved kan du se, hvad andre har haft af oplevelser med dem, og om de kan anbefales.

Det ekstra arbejde

I nogle tilfælde, hvis graffitien har siddet noget tid, kan man opleve, at man efter afrensning stadig kan se, der hvor graffitien har siddet, fordi solen har bleget muren i mens. Det er ærgerligt, og man må finde muligheder for at mindske synligheden. Måske vælger man at male hele facaden, hvis det er en mulighed. Det kan også være at man efter rens af et graffitiområde vil være nødt til at rense resten af muren grundigt også, da den kan se beskidt ud sammenlignet med det afrensede område. Så løber det hurtigt op, og bliver en større udskrivning.

Forebyg uønsket graffiti

Med mindre at graffitien er en direkte chikane af netop dig som udvalgt, så forebygges graffiti ofte ved at være hurtig til fjerne det, således at det ikke får lov til at blive stående. Det handler jo gerne om, at dem som maler det, vil sætte et aftryk, for at markerer sig. Hvis deres tags derfor fjernes konstant, finder de i stedet andre steder at markere sig end på lige netop din facade. Det mindsker dog ikke irritationen over at have fået malet uønsket graffiti på ens mur. Og det er selvfølgelig meget irriterende, at skulle bruge tid og penge på andres hærværk.

Share