Bliv gladere for din lejlighed i byen med en skøn altan

Ville din lejlighed ikke være bedre med en altan? (foto minaltan.dk)

Ville din lejlighed ikke være bedre med en altan? (foto minaltan.dk)

Det er populært at bo i byen. Hvert år rykker flere og flere teltpælene op for at flytte til de større byer, hvor det summer af liv og muligheder. Til gengæld er det svært at forene det pulserende byliv med udendørslivet, med mindre man ikke har noget i mod at slå sig ned i de menneskefyldte parker og grønne områder. Løsningen kan være en altan.

På den måde kan du kombinere det bedste fra begge verdener. Der er nemlig en dejlig frihed i at kunne sætte sig udenfor uden først at skulle lave logistisk planlægning, finde tæpper, pakke madkurv, som en dag i parken, skoven eller på stranden typisk kræver.

Altanen kan variere i størrelse alt efter dit behov. Vil du fx prioritere, at du kan invitere gæster ud på din altan? Eller er det nok for dig, at der er plads til dit tørrestativ og en altankasse? Mulighederne er mange og kan skræddersys til dine behov, så du bliver glad for din altan.

Hæv lejlighedens værdi med en altan

En altan er ikke kun en investering i egen glæde ved ens bolig. Det er også en investering i forhold til, hvis lejligheden på et tidspunkt skal sælges. En altan er nemlig med til at hæve værdien betydeligt ved salg, fordi de fleste mennesker synes, at det er en fordel at kunne komme udenfor uden at være nødt til at forlade hjemmet – nøjagtig som i et parcelhus. Faktisk er en altan et decideret krav for mange lejlighedskøbere, specielt hvis de har børn.

Og det er faktisk ikke særlig uoverskueligt at sætte projekt altan i gang. Hele processen og arbejdet kan du lade nogle andre udføre for dig, så du bare kan gå og glæde dig til at tilbringe tidlige morgener, lune eftermiddage og sene aftener med kold rosé og solnedgange udendørs.

Få inspiration til din altan her

Share

One thought on “Bliv gladere for din lejlighed i byen med en skøn altan

  1. Pingback: Fransk altan – Mere end bare en udsigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *